Din bank er en erhvervsvirksomhed, som skal tjene penge på sine kunder, det vil også sige dig. Derfor har du også en værdi som kunde. Den værdi kan du slå på, og måske spare penge, inden du accepterer et tilbud fra din bank. Det koster blot en indsats, og du er allerede godt på vej.
Der kan være store forskelle i bankernes priser, og hvis du undersøger markedet selv, vil du måske opdage, at der ligger mange penge og venter på at blive sparet. Det kræver blot nogle timers forarbejde, hvor du undersøgerprisniveauet og måske forsøger at indhente nogle alternative tilbud fra andre banker. Det har du selvfølgelig ret til som kunde. Det kræver også, at du tør krejle lidt med bankrådgiveren om prisen og vilkår, men det ville du måske også gøre, hvis du skulle købe en hård hvidevare? Det er i bund og grund den samme situation.
Når du går fra mødet i banken, har du måske en bedre pris med i lommen. Du har måske fået et andet serviceniveau. Eller også har du bare en god mavefornemmelse, fordi du er sikker på, at du ikke har snydt dig selv, men har gjort hvad du kunne for at få en god handel.
Brug Rådtilpenge.dk's guide til hvordan du forhandler med banken