Råd 1
Få styr på dine variable og faste udgifter og læg et budget. En variabel udgift er fx tøj, mad eller en kop kaffe. Dine faste udgifter er husleje, el, vand og varme. Husk også at spare lidt op til uforudsete udgifter. Uforudsete udgifter er fx hvis køleskabet går i stykker eller en ekstra dyr tandlægeregning. Brug budgetskabelonen på rådtilpenge.dk.
Hvad er mine faste og variable udgifter?
Råd 2
Opret en budgetkonto i banken og tilmeld dine regninger til Betalingsservice. Så har også du penge til de regninger, der kommer halvårligt og kvartalsvist, og pengene trækkes automatisk på din konto.
Råd 3
Afsæt penge i budgettet til ferier og gaver. Så undgår du, at dit budget bliver belastet ved højtider og fødselsdage.
Brug Råd til din Livsfase til at se hvor dit økonomiske fokus skal ligge
Råd 4
Gæld kan være dyrt, så prøv at undgå det. Hver gang du låner koster det renter og gebyrer.
Råd 5
Hvis du vil tage et SU-lån, så læg en plan for, hvor meget du skal bruge hver måned og hvor længe du har brug for det.
Råd 6
Får du SU og arbejder ved siden af, skal du undersøge, hvor meget du må tjene, så du undgår at betale SU tilbage. Husk, at SU skal have hovedskattekortet og din arbejdsgiver skal have dit BI-kort. Bliver dit hovedkort brugt begge steder, får du uberettiget fradrag og du betaler for lidt i skat.
Råd 7
Sørg for at have en indboforsikring. Så er dine egne ting forsikret – OG du er forsikret, hvis du kommer til at ødelægge andres ting.
Læs mere om indboforsikring og hvorfor det er vigtigt
Råd 8
Besøg På Røven. Det er vores Facebookside, hvor du kan få gode råd om økonomi og tips til at leve på et lille budget. Du kan også downloade app’en Lommebudget, så du nemt kan holde styr på dit daglige forbrug.