De vigtigste råd til dig:
- Få overblik over dine penge med et budget
- Få styr på SU og SKAT så du ikke får skattesmæk
- Tjek om du kan få boligsikring
Få styr på dine indtægter
Det er vigtigt, at du laver et overblik over hvor mange penge du får ind hver måned - altså størrelsen på din indtægt. Start med at skrive alle dine indtægter ned.
Du kan evt. få overblik over dine samlede indtægter sidste år ved at klikke ind i din skattemappe på SKAT's TastSelv Borger og se under indkomst.
Hvis du får SU
Hvis du får SU og du arbejder ved siden af, så undersøg hvor meget du må tjene og om du bør framelde SU, så du undgår at skulle tilbagebetale penge.
Hvis du modtager SU, benytter SU-styrelsen som udgangspunkt dit hovedkort. Har du et bijob/ studiejob og modtager SU, skal du huske at bede din arbejdsgiver bruge dit bi-kort til din løn.
Bruger både din arbejdsgiver og SU-styrelsen dit hovedkort, får du uberettiget et dobbelt fradrag og dermed betaler du for lidt i skat.
Det betyder at du får et skattesmæk, når SKAT kommer med årsopgørelsen.
Læs om tilskud til huslejen her
Kommunen kan i nogle tilfælde give dig tilskud til at betale din husleje. Det hedder boligsikring.
Læs mere om mulighed for boligsikring på Borger.dk
Dine faste udgifter
Faste udgifter dækker over udgifter som du betaler fast - fx en gang hver måned, en gang hvert kvartal eller en gang om året, fx telefonregninger, vand, el osv.
Når du har et overblik over dine faste udgifter, så skriv ned hvor mange penge du bruger på hver post.
Udgifter til bolig
Din største udgift er givetvis din husleje.
Boligudgifter for én person ligger typisk på mellem 3.000-5.000 kr., alt efter om du blot har et værelse eller om du har flere værelser.
El, vand og varme
En gennemsnitlig dansker bruger følgende på el, vand og varme:
Elforbrug: 1.423 kWh el om året. Det giver en elregning på knap 240 kr. om måneden.
Vandforbrug: 114 liter vand om dagen til ca. 5,2 øre pr. liter. Det svarer til en månedlig vandregning på ca. 180 kr.
Varme: Det er svært at give bud på et typisk forbrug på varme og opvarmning af vand. I en lejlighed på ca 55 kvm vil varme formentlig månedligt koste ca. 150-450 kr.
Lær mere om el, vand og varmeforbrug hos Sparenergi.dk
Internet, telefon og tv
Når du flytter hjemmefra, har du sikkert udgifter til internet adgang, mobiltelefoni, tv-signal og evt. andre abonnementer.
Forsikringer
Når du flytter hjemmefra er det vigtigt at have en indboforsikring. Så er dine ting forsikret - og du er forsikret, hvis du kommer til at ødelægge andres ting.
Hvis du er under 21 år og bor alene eller på kollegium, er du dækket af dine forældres indboforsikring. Er du over 21 år eller bor sammen med én skal du/I selv tegne en indboforsikring - bor I to sammen, kan I nøjes med én fælles.
Er du studerende og medlem af en fagforening, kan du spare mange penge med studieforsikringer. Kontakt din fagforening for at høre om deres tilbud til dig.
Det kan også være en god idé at tegne en ulykkesforsikring, så kan du få en forsikringssum, hvis du skulle komme til skade.
Se priserne på forsikringer på forsikringsguiden.dk
Læs om relevante forsikringer, når du flytter hjemmefra på forsikringsguiden.dk
A-kasse og fagforening
Hvis du har arbejde, bør du også overveje at melde dig ind i en A-kasse. Så kan du få arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis du bliver arbejdsløs.
Du kan også overveje medlemskab af en fagforening.
Læs mere om medlemskab af A-kasse på Borger.dk
Er du studerende?
Er du under uddannelse, er det være en god idé allerede nu at tænke på at melde dig ind i en a-kasse. Mange a-kasser tilbyder gratis medlemskab mens du er studerende, og dermed kan du sikre dig hvis du bliver arbejdsløs, når du bliver færdiguddannet. Har du været medlem af en a-kasse i mere end 1 år, har du mulighed for at modtage dagpenge fra 1. ledighedsdag når du afslutter uddannelsen. Har du været medlem mindre end 1 år, vil du typisk få en karantæne periode på en måned.
HUSK SU er forudbetalt, mens dagpenge er bagudbetalt.