Regler for forbrugslån
Der er regler for, hvor meget du må betale for forbrugslån. Et forbrugslån må maksimalt må have en ÅOP (årlig omkostning i procent) på 35 %. Der er også en grænse for, hvor meget du maksimalt kan betale for et forbrugslån – nemlig 100 % oven i lånets værdi. Det betyder, at hvis du fx optager et forbrugslån på 10.000 kr., så kan du maksimalt betale 20.000 kr. for lånet i alt inkl. renter, gebyrer og afdrag.
Du skal dog være opmærksom på, at reglerne trådte i kraft den 1. juli 2020 og ikke gælder med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at hvis du har optaget et forbrugslån før 1. juli 2020, så gælder de aftalevilkår du sagde ja til, da du optog lånet og dermed også den ÅOP, som var gældende på det tidspunkt.
Det er Finanstilsynet, som fører tilsyn med, om forbrugslånsvirksomhederne og bankerne overholder loven.
Kassekredit
En kassekredit er en kredit, der er knyttet til din bankkonto. Når du har lavet en aftale med banken om at få en kassekredit, kan du uden at spørge banken, hæve op til et aftalt beløb fx 10.000-25.000 kr. Du betaler en fast rente, når du trækker på din kassekredit. For at få en kassekredit, skal din bank først vurdere om du kan tilbagebetale lånet. Det kaldes en kreditværdigheds vurdering.
Kreditkort
Et kreditkort er et forbrugslån, der er knyttet til en betalingskonto. Kreditkortet kan du bruge til at hæve penge, købe i forretninger eller på nettet op til det max beløb, der er bevilliget på kreditkortet. Ofte har kreditkort tilknyttet en rentefri kredit på fx 30 dage. Efter de 30 dage skal du typisk betale renter for den kredit, du har udnyttet. Du skal også betale løbende af på kreditten. Du skal kreditværdighedsvurderes i banken, inden du kan få et kreditkort. Du betaler normalt et årligt gebyr, for at have et kreditkort.
Kontokort
Kontokortet er et forbrugslån, der fungerer som et kreditkort, der fx er tilknyttet en butikskæde. Du får kredit i fx 30 dage op til et aftalt kreditbeløb, og du skal betale hele beløbet eller fx 10 % af saldoen tilbage hver måned. Du bliver kreditværdighedsvurderet af det finansieringsselskab, som butikskæden har en samarbejdsaftale med.
Afbetaling
Afbetaling betyder, at du køber en vare, hvor din betaling bliver delt ud over en tidsperiode. Hvis du fx køber et tv i butikken, så indgår du en aftale med butikken om at afbetale din vare over 12, 24 eller 36 måneder, indtil du har betalt det aftalte beløb. Der kan være forskel på, om du skal betale renter og gebyrer oven i prisen på varen – eller om lånet er fri for renter og gebyrer.
Kviklån (kaldes også sms-lån, hurtiglån, lynlån)
Kviklån er forbrugslån, hvor du typisk låner et mindre beløb og betaler forbrugslånet tilbage inden for kort tid fx 2-6 uger. Du sender en låneansøgning via nettet eller mobilen, og så skal forbrugslånsvirksomheden vurdere om du har råd til at tilbagebetale lånet. Efter 48 timer skal du bekræfte, at du fortsat ønsker lånet. Kviklån er ofte meget dyre sammenlignet med andre typer forbrugslån. Derfor er det en god ide, at tænke dig om en ekstra gang, inden du optager et kviklån.
Kontantlån fra forbrugslånsvirksomhed (fx på nettet)
Kontantlån hos en forbrugslånsvirksomhed er ofte lidt større forbrugslån der løber over længere tid. Du udfylder en låneansøgning på nettet, for det beløb du vil låne og over hvor mange måneder. Selskabet laver en kreditværdigheds vurdering, inden du kan få udbetalt lånet.
Mikrolån
Et mikrolån fungerer på den måde, at du deler det beløb du vil låne, op i flere mindre bidder. Hvis du fx køber en vare på nettet, så betaler du over fx 12-18 måneder, i stedet for at betale hele beløbet på en gang. Det bliver typisk ret dyrt, så det er særligt vigtigt at se på, hvor meget du betaler i rente og hvor meget du i alt kommer til at betale for varen. Forbrugslånsvirksomheden som udbyder lånet skal kreditværdighedsvurdere dig.
Billån
Skal du låne penge til en ny bil, kan du låne penge i banken eller hos en forbrugslånsvirksomhed. Typisk vil større bilforhandlere formidle billån for en bank eller en forbrugslånsvirksomhed. Når du vil tage et billån, skal du som regel stille bilen som sikkerhed for lånet. Det betyder, at hvis du ikke kan betale billånet, så kan banken eller forbrugslånsvirksomheden overtage din bil og sælge den. Inden du kan få lånet, skal låneudbyderen vurdere om du kan tilbagebetale lånet. Som regel skal du selv have 10-20 procent af bilens købspris med, og så kan du låne resten gennem et billån.
Kreditværdighedsvurdering og RKI - hvad er det?
Hvis du vil låne penge til forbrug, skal banken eller forbrugslånsvirksomheden lave en kreditværdighedsvurdering af dig som kunde. Det betyder, at du skal give oplysninger om din økonomi fx lønsedler, årsopgørelser, budget osv. De kan også vurdere dig i forhold alder og køn. Banken eller forbrugslånsvirksomheden kan også tjekke, om du står i RKI, som er et register over dårlige betalere. Det gør selskaberne for at være sikker på, at din økonomi kan klare tilbagebetalingen. Hos nogle selskaber er din registrering i RKI ingen hindring for at få et forbrugslån, hos andre selskaber er det.
Hvis du låner af privatpersoner
Du kan også låne penge af privatpersoner, fx venner og familie.
Uanset om du lånet penge hos en bank, en forbrugslånsvirksomhed eller en privatperson, må forbrugslånet maksimalt have en ÅOP på 35 %. Private lån er omfattet af et omkostningsloft, dvs. at du maksimalt må betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag. Hvis du har optaget et lån hos en privatperson med en ÅOP på mere end 35 %, er du ikke forpligtet til at betale mere end det lånte beløb tilbage. Den private långiver kan derfor ikke kræve renter og andre omkostninger ved forbrugslånet.
Hvis du låner penge af privatpersoner, så vær opmærksom på, at lån mellem private som udgangspunkt ikke er omfattet af Finanstilsynets tilsyn.