Skab sikkerhed med et budget

Når du lægger budget, kan du se, hvordan du plejer at bruge dine penge. Så kan du beslutte dig for, hvordan du vil bruge dine penge i fremtiden. Uden et budget har du intet overblik over, hvilke udgifter der venter forude. Du risikerer ubehagelige overraskelser som ubetalte regninger, overtræk og gæld. For nogle kan det føre til stress og dårlig nattesøvn.

Kom nemt i gang med et budgetskema

Brug et budgetskema udviklet af eksperter i privatøkonomi, og skab overblik over din økonomi. Du kan gemme skemaet online eller downloade det som et Excel-ark, som du kan gemme på din computer.

Læg budget

Tips og tricks til at lægge budget

Det tager typisk en halv time at lægge et budget. Måske lidt længere, hvis du ikke har prøvet det før, eller hvis det er længe siden sidst. For at gøre arbejdet så nemt for dig som mulig, og for at hjælpe dig med at tvinge dig selv til at få det gjort, kan du forberede dig med denne liste:

• Sæt tid af f.eks. i weekenden, og sørg for, at du får en påmindelse om at gå i gang.
• Skriv til banken om at få oprettet en budgetkonto, hvis du ikke har en.
• Giv dig selv en belønning, når du er færdig, f.eks. en budgetkage.
• Få fat i en lommeregner og pen og papir.
• Hav din NemID/MitID ved hånden.
• Download eller åben budgetskemaet.
• Hav din netbank og kontooversigt åben.
• Sluk din mobil eller sørg for, du ikke bliver forstyrret.

Så er du parat til at lægge dit budget.

Tjekliste til at lægge budget

Her er alt, hvad du skal huske, når du lægger budget:

Tringuide til budget

Find din indkomst

Først skal du kende din indkomst. Indkomsten er din løn, hvad du får udbetalt fra din a-kasse eller offentlige ydelser. Hvis du regelmæssigt får penge ind på kontoen, f.eks. udbetalinger fra din pensionsopsparing eller børnebidrag, skal du også regne dem med i din indkomst.

Du kan finde oplysninger om din indkomst i din netbank, på din lønseddel eller andre papirer, som sandsynligvis ligger hos e-boks.

Skriv din indkomst ind i budgetskemaet.

Kortlæg dine faste udgifter

Dine faste udgifter er de udgifter, du betaler regelmæssigt, f.eks. månedligt, kvartalsvist eller halvårligt.

Faste udgifter er din husleje, el, vand og varme og diverse abonnementer. I budgetskemaet kan du finde en liste over budgetposter.

Gå din kontooversigt igennem i din netbank, og find de faste udgifter. Hvis du ikke har lavet denne øvelse før, skal du gå et helt år tilbage i din kontooversigt, så du er sikker på, at du får de faste udgifter med, som du kun betaler én gang om året. Det kan f.eks. være licens eller forsikring.

Det er ikke alle faste udgifter, du betaler lige ofte. Nogle udgifter betaler du månedligt, andre betaler du kvartalsvis, halvårligt og årligt. Du bør ikke have højere faste udgifter i nogle måneder end i andre, for det er svært at styre. Derfor bør du jævnt fordele de faste udgifter ud over årets 12 måneder, så du hver måned lægger lige mange penge til side på en budgetkonto. På den måde er du altid sikker på, at du kan betale de faste udgifter, når regningen kommer.

Men du skal ikke skal lade dig friste til at hæve fra din budgetkonto, hvis der står mange penge. De penge skal dække udgifter, som kommer senere – måske først om 9 måneder.

• Udgifter, der falder hver måned, kan du skrive direkte ind i budgettet under månedlig udgift.
• Udgifter, du betaler hvert kvartal, skal du dividere med 3 og derefter skrive beløbet ind i budgettet under månedlig udgift.
• Udgifter, du betaler hvert halve år, skal du dividere med 6 og derefter skrive beløbet ind i budgettet under månedlig udgift.
• Udgifter, du betaler en gang om året, kan du skrive direkte ind i budgettet under årlig udgift.

Husk også, at låneafdrag og renter er faste udgifter. Det er vigtigt, at du har afdragene og rentebetalingen med, når du lægger budget. Så er du er sikker på, at du har penge til at betale af på din gæld.

Opret en fast månedlig overførsel fra din lønkonto til din budgetkonto, som svarer til, hvad du hver måned skal betale til dine faste udgifter.

Tilmeld til slut alle dine regninger til betalingsservice, så du ikke selv skal huske på dem.

Kortlæg dine variable udgifter

Nu har du fundet dine indtægter, som skal dække dine faste udgifter. Den sum penge, du bagefter har tilbage, er dit rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet skal du bruge til at dække dine variable udgifter.

Variable udgifter er de udgifter i dit budget, hvis størrelse svinger fra måned til måned. Det er bl.a. de penge, du bruger på fornøjelser, husholdning, tøj, personlig pleje, gaver osv.

For at finde ud af, hvor meget du normalt bruger på dine variable udgifter, kan du gå de sidste 3 måneder igennem i din kontooversigt. Du kan f.eks. kategorisere dine variable udgifter ud fra den liste, som findes i budgetskemaet. Regn de udgifter, du finder for hver kategori, sammen med din lommeregner, og skriv det samlede beløb for hver enkelt kategori ned i en oversigt foran dig. Divider derefter beløbet med 3.

Så ved du, hvor meget du f.eks. plejer at bruge på husholdning hver måned.

Sæt rammen for dit forbrug

Når du kan se, hvordan du plejer at bruge dine penge, kan du beslutte dig for, hvordan du vil bruge dine penge i fremtiden.

Start med at skrive ind i budgettet, hvor mange penge du vil bruge på de nødvendige variable udgifter, f.eks. mad og husholdningsartikler. Fortsæt derefter med at udfylde rammen for de mindre vigtige forbrugsudgifter. Hvad vil du prioritere højest? Og hvad vil du prioritere lavere?

Du bør også bruge en del af dit rådighedsbeløb til at spare op til en stødpude til uforudsete udgifter og til større ting som ferier, møbler og elektronik, som du ikke har plads til at betale på én gang af dit månedlige rådighedsbeløb.

Sørg for, at dit budget balancerer

Når du har lagt dit budget i budgetskemaet, må det ikke være i minus. Det vil sige, at der skal være et plusbeløb eller et rundt 0 i budgetskemaet under ”Beløb til overs”.

Den vigtigste regel for budgetlægning er, at du skal bruge færre penge, end du tjener. Det vil sige, at dine faste udgifter og dine variable udgifter samlet set skal være mindre end din indkomst. Husk derfor, at rammen i dit budget skal være realistisk, for at du kan overholde det. Hvis dit budget for dine variable udgifter er for stramt, bliver dit liv for surt, og så overskrider du måske budgettet, inden måneden er omme.

Så kast endnu et blik på dit budget, og overvej, om budgettet er for stramt og urealistisk. Lyt til dig selv, og vær ærlig. Det er bedst at være lidt pessimistisk, når du lægger budget, så du er sikker på, at det holder måneden ud.

Hvis du ikke tror, du kan overholde rammen for dit forbrug, må du overveje, hvor du kan spare nogle penge ved at prioritere hårdere og skære de mindre nødvendige faste eller variable udgifter ned.

Du kan få inspiration til at spare penge med Rådtilpenge.dk's sparetips. Du kan også blive mere opmærksom på dit forbrug ved at undersøge dine pengeslugere.