Læg et nyt budget
Din indkomst stiger med dit nye job, men det gør dine udgifter også. Du kan måske ikke blive ved med at bo billigt i studiebolig, din forsikring bliver dyrere, og forbrugsudgifterne stiger bare generelt med flere penge mellem hænderne. Derfor bør du lægge et nyt budget, som afspejler både din større indkomst og de større udgifter, som venter rundt om hjørnet.
Brug ikke hele lønchecken rub og stub
Dine penge får hurtigt ben at gå på, og når du først er blevet vant til at kunne bruge X-antal kroner, er det svært at skrue dit forbrug lavere ned. Men du kan med tiden få faste udgifter, som du ikke lige havde tænk over. Måske flytter du i en større og dyrere bolig, får børn, køber en bil, eller starter med at afbetale dit SU-lån. Derfor bør du sætte omkring 10% af din løncheck til side til opsparing.
Finkæm din første lønseddel for fejl
Hver anden har fundet fejl på lønsedlen, og opsnapper du ikke fejlen med det samme, kan du gå glip af de penge du har krav på i lang tid. Måske opdager du, eller din arbejdsgiver, aldrig fejlen. De mest almindelige fejl gemmer sig her:
- Grundlønnen - Passer lønnen med din overenskomst eller kontrakt? Hvis du er timelønnet, bør antallet af arbejdstimer og timelønnen stå tydeligt opført.
- Pensionsopsparingen - Stemmer indbetalingen til din pensionsopsparing med din overenskomst eller din kontrakt?
- Ferieopsparingen - Optjener du feriedage? Eller indbetaler din arbejdsgiver feriepenge? Som fuldtidsansat lønmodtager optjener du retten til at holde minimum 25 dages ferie om året, som din arbejdsgiver skal betale for.
- Tillæg - Bliver du honoreret for weekendarbejde, overarbejde og anciennitet?
Afbetalt gæld og spar op
Har du gæld som forbrugslån, kassekreditter eller SU-lån, er det en rigtig god ide at bruge nogle af dine mange nye penge på at betale gælden af. Det er billigere i det lange løb på grund af renteomkostninger. Og det er samtidig lettere at afsætte penge til at afbetale gælden, når din indkomst stiger, fordi du dit rådighedsbeløb stiger.
Hvis du ikke har gæld at afdrage på, bør du spare noget af din indkomst op. Du kan fx spare op til en buffer til uforudsete udgifter eller et boligkøb.
Har du en arbejdsmarkedspension eller en firmapension, er du godt dækket ind med pensionen her og nu. Hvis du ikke betaler ind til pensionen af din nye løn, bør du starte. Dels fordi en pensionsopsparing er vigtig, og de første kroner du betaler giver mest i det lange løb. Men også fordi der følger forsikring med din pensionsopsparing til fx kritisk sygdom og død, som er vigtige at have.
Se hvilke pensionsopsparinger du har på PensionsInfo
Tilret din forskudsopgørelse
Tilret din forskudsopgørelse på SKAT, så snart du kan regne ud, hvilket beløb din nye årsindkomst er. Dermed undgår du et surt skattesmæk, når året er omme.