16 år og opefter

Funny Money

Det kan være svært som ung at få et overblik over sin økonomi. Hvor stort er forbruget til shopping, caféture og oplevelser egentlig? Og er der penge til at spare op til studieturen?

Med projektet Funny Money sætter Penge- og Pensionspanelet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening fokus på børn og unges forståelse af forbrug, opsparing og lån, så de unge kan blive klædt ordentligt på til at være stærke forbrugere.

Funny Money kan bruges som et værktøj i den privatøkonomiske undervisning i de ældste trin i grundskolen og materialet er tilgængeligt for alle på www.raadtilpenge.dk/funnymoney.

Læs mere og find Funny Money materialet

Pengeuge

Finans Danmark, bankernes brancheorganisation, står bag Pengeuge. Materialet til undervisning er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening og forlaget Alinea.

Formålet med initiativet Pengeuge er at højne børn og unges finansielle forståelse ved at undervise dem i privatøkonomi. Følgende organisationer støtter formålet med Pengeuge: Rigspolitiet, FALIHOS, Medierådet for Børn og Unge, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Nationalbank, Digitaliseringsstyrelsen, Finanstilsynet, Finansforbundet, Danmarks Matematiklærerforening, Skattestyrelsen, E-mærket og Alinea+.

Pengeugen sætter fokus på undervisning i privatøkonomi i grundskolens ældste klasser. Alle skoler, klasser og lærere kan være med og benytte det undervisningsmateriale, der er udviklet særligt til Pengeugen. Det er også muligt at være med uden at bruge undervisningsmaterialet, så kan man i stedet bruge nogle af de andre undervisningsmaterialer der linkes til.

Find materialet fra Pengeuge her

Lær mere om boliglån

Penge- og Pensionspanelet har udviklet et webmodul om boliglån. Siden kan lære eleverne at forstå rente og afdrag på boliglån – og de kan lære mere om, hvad det koster at låne penge til en bolig.

Siden beskriver samtidig fordele og ulemper ved forskellige typer boliglån som fx rentetilpasningslån, fastforrentede realkreditlån, prioritetslån mv.

Rådtilpenge.dk's modul om boliglån

Pengepriser

Bankernes brancheorganisation Finans Danmark har sammen med Forbrugerrådet Tænk udarbejdet siden Pengepriser.dk.

På Pengepriser.dk kan eleverne få oplysning om priserne i danske banker, spare- og andelskasser. Pengepriser.dk gør det muligt at sammenligne priser på et enkelt produkt eller for en husstands vifte af bankydelser. Fx kan eleverne se oplysninger om Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) for et forbrugslån eller et billån og de kan se, hvilken rente man kan få på en lønkonto.

www.pengepriser.dk

Pensionsmåleren og Forsikringsmåleren

På Forsikring & Pensions hjemmeside er der en pensionsmåler og en forsikringsmåler, hvor man kan tjekke sine behov hhv. for pension og forsikringer. De interaktive værktøjer kan hjælpe med at forstå hvorfor det er vigtig at spare op til pension og at det er en god ide at være tilstrækkeligt forsikret.

Pensionsmåler

Læg et budget

Rådtilpenge.dk har udarbejdet en elektronisk budgetskabelon. Det er et værktøj til budgetlægning, der gør det nemt og overskueligt at lære at lægge budget. Her kan eleverne se en introfilm og bagefter udfylde budgettet og gemme det online eller downloade budgettet som et excel-ark. Det giver en god forståelse af, hvordan et budget kan se ud, og eleverne lærer at skelne mellem faste og variable udgifter.

Find Budgetskabelonen her.

Finanstilsynet har også lavet en app der kan hjælpe eleverne, med at holde styr på deres penge i hverdagen. Specielt om det de køber, er noget de faktisk behøver eller om det bare er unødvendige impuls ting. App’en hedder Lommebudget og kan downloades på både iOS og Android.

Se mere om Lommebudget