A-kasse og fagforening
Når I er blevet gift, har I underholdspligt. Det betyder, at I har pligt til at forsørge hinanden økonomisk. Det er derfor en god anledning til at tage et samlet blik på jeres privatøkonomi. I bør bl.a. se på, hvordan jeres fælles økonomi kan hænge sammen i tilfælde af fx arbejdsløshed.
Hvis en af jer eller begge er i arbejde, og ikke allerede er medlem af en A-kasse, bør I overveje, at tilmelde jer en A-kasse. Så kan den, der mister sit arbejde, få arbejdsløsheds-understøttelse.
I kan også overveje medlemskab af en fagforening.
Oversigt af A-kasser hos Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs reglerne om arbejdsløshedsdagpenge på borger.dk
Formuefællesskab
Når I er blevet gift, får I formuefællesskab. Det betyder at alle jeres ejendele og formue bliver lagt sammen. Dette får som udgangspunkt størst betydning, i det tilfælde at I senere skal skilles.
Hvis I har ejendele eller formue, som I ønsker ikke skal være en del af formuefællesskabet, skal I oprette særeje. Læs mere om dette nedenfor.
Selv om I har formuefællesskab har I stadig rådighed over jeres egne ting, mens I er gift. I kommer kun til at eje en ting i fællesskab, hvis I har købt den sammen.
Hæftelse for gæld
Når I bliver gift, kommer du ikke automatisk til at hæfte for din ægtefælles gæld.
Som udgangspunkt hæfter man kun for den gæld man selv har stiftet, uanset om gælden er stiftet før, eller efter I har indgået ægteskab. Og man hæfter kun med de aktiver og formue man selv har rådighed over. I hæfter kun i fællesskab for den gæld I har stiftet i fællesskab.
Der er dog enkelte undtagelser, hvor ægtefæller hæfter for hinandens gæld. Kontakt evt. en advokat for at høre mere om din konkrete situation.
Ægtepagt og særeje
Hvis du har ejendele eller formue, som du ikke ønsker skal være en del af jeres formuefællesskab, kan I aftale særeje. Særeje er kun gældende hvis der bliver lavet en tinglyst ægtepagt, hvoraf dette særeje fremgår.
Særeje kan også oprettes af andre, hvis du eller din ægtefælle modtager en gave eller arv. Her kan giveren af gaven eller arven bestemme i et gavebrev eller testamente, at der skal være særeje.
Ved oprettelse af ægtepagter kan det være en god idé at tage kontakt til en advokat
Livsforsikringer og pension
Når du bliver gift, er det en god anledning til fx at tilpasse jeres pensionsindbetalinger til jeres nye situation og behov.
I kan tilpasse jeres pensionsindbetalinger, så I sikrer jer økonomisk mod, at én af jer mister sit job, bliver syg eller at I af anden årsag mister en indtægt.
I kan evt. hver især tegne en invalidepension. Denne indebærer, at der udbetales et engangsbeløb eller et fast månedligt beløb, hvis én af jer bliver længerevarende syg eller invalid.
Når I indretter jeres fællesøkonomi er det en god idé at gøre jer nogle overvejelser omkring, hvordan I evt. vil være sikret, hvis en af jer dør tidligt. Der er forskellige måder I kan sikre jer på. I kan tegne en ægtefællepension, så den tilbageværende ægtefælle får en månedlig udbetaling. Tilsvarende kan I tegne en Børnepension, så der udbetales et beløb til jeres børn.
I kan også sørge for at oprette livsforsikringer, så en eller flere efterladte modtager en livsforsikring i tilfælde af dødsfald. Tag en snak med jeres bank og pensionsselskab om, hvordan I bedst tilpasser jeres pensionsindbetalinger til jeres livssituation og hvordan I sikrer jer fremover.
Læs mere om ægtefællepension hos Politiforbundet
Læs mere om invalidepension, livsforsikring og ægtefællepension hos Forsikring og Pension
Arv - hvis I ikke har børn
Hvis du ikke har nogen børn, er din ægtefælle din eneste arving. I tilfælde af at du dør, vil din ægtefælle da arve alt hvad du efterlader dig, medmindre du har oprettet et testamente, hvori du testamenterer noget af dit bo til andre end din ægtefælle.
Læs mere om når ægtefællen er enearving på domstol.dk
Arv - hvis I har børn
Dine børn vil som udgangspunkt altid arve efter dig, uanset om det er børn du har fælles med din nuværende ægtefælle, eller om det er børn du har med en tidligere partner. Hvordan din formue fordeles blandt dine arvinger, er afhængig af forskellige faktorer, fx hvorvidt du og din ægtefælle har fælleseje eller særeje, eller om du har et testamente.
Som udgangspunkt vil både din ægtefælle og dine børn arve efter dig. Din ægtefælle vil arve halvdelen af din del af formuen og de resterende skal deles ligeligt mellem dine børn – uafhængigt af om det er fællesbørn eller særbørn.
Hvis du og din ægtefælle kun har fællesbørn, vil din ægtefælle have ret til at sidde i uskiftet bo. På den måde udskyder man jeres børns arveret indtil boet skiftes.
Hvis du også har særbørn, vil din ægtefælle stadig have mulighed for at sidde i uskiftet bo. Dette vil dog kun kunne lade sig gøre, hvis dine særbørn giver samtykke til denne ordning.
Dine pensionsordninger og eventuelle livsforsikringer går dog som udgangspunkt kun til din nærmeste pårørende, altså din ægtefælle. Du har dog selv mulighed for at ændre dette, ved at kontakte dit pensionsselskab eller forsikringsselskab og få en anden indsat som begunstiget, dvs. den som skal modtage udbetalingen.
Læs mere om forudsætninger og muligheder for uskiftet bo på domstol.dk
Læs mere om hvordan arv fordeles på ældresagen.dk
Du kan læse meget mere om hvad der sker med dine pensionsordninger, når du dør, på borger.dk