Du bør have to slags opsparinger
Reserve til uforudsete udgifter
Du bør for det første have en reserve buffer til store uforudsete udgifter. Uforudsete udgifter er udgifter, der kommer pludseligt, og som du ikke havde regnet med. Det kan fx være en ekstra stor tandlægeregning eller hvis noget går i stykker og skal repareres eller erstattes (fx bil, computer, køleskab mm.). For at undgå, at denne pludselige ekstra udgift får stor indflydelse på din daglige økonomi, er det vigtigt, at du har en reserve til uforudsete udgifter.
Derudover kommer du hvert år ud for en række gentagne udgifter, som kan have stor påvirkning på din økonomi, hvis du ikke har lagt penge til side til formålet. Dette dækker over udgifter til fx jul, ferier og fødselsdage. Derfor er det også vigtigt løbende at lægge penge til side til disse begivenheder i dit budget.
Din reserve til uforudsete udgifter er vigtigst at få på plads først – så start med at opbygge den. Udover reserven, er det også en god idé, at spare op til jul, ferier og fødselsdage. Hvis du ikke sparer op til disse begivenheder på forhånd, kan du risikere, at de øger presset på din økonomi i perioden bagefter.
Opbyg derfor din reserve og start med at beslutte dig for, hvor mange penge du har brug for at have stående på din reserve. Det kan være alt fra et mindre beløb til en månedsløn, men størrelsen afhænger af din økonomi, de ting din reserve skal kunne dække og hvor store udgifter du forventer at have til jul, ferier og fødselsdage. Så kig fx rundt i dit hjem (på hårde hvidevarer, bil og elektronik osv.) og vurdér, hvor mange penge det vil være trygt for dig at have til rådighed.
En god tommelfingerregel kan være, at du har ca. 1 månedsløn (efter skat) stående på en konto uden binding, til at dække de uforudsete udgifter og udgifter til jul, ferier og fødselsdage.
Langvarig opsparing
For det andet bør du have en mere langsigtet opsparing med et konkret mål i sigte. Det kan være en opsparing til køb af ejerbolig, til at komme på den store drømmerejse eller til alle de andre ting, du går og drømmer om i dagligdagen.
Så sæt nogle mål for din langsigtede opsparing og visualiser evt. hvad du sparer op til. Det kan du gøre ved at tage et billede af det, du sparer op til, og hænge det på dit køleskab eller tag det med i din pengepung, så du ser det, hver gang du hiver kreditkortet frem. Lav deadlines for, hvornår du vil have sparet et bestemt beløb sammen. Det kan hjælpe dig med at nå dine mål og ikke bruge af opsparingen på ting, den ikke er tiltænkt.
Sådan kommer du i gang med at spare op
For at kunne vurdere, hvor mange penge du kan spare op, er det vigtigt, at du har et overblik over din økonomi. Så start med at lægge et budget for din økonomi, så du får et overblik over dine indtægter og dine faste og variable udgifter. Husk, at du skal bruge færre penge, end du tjener, så der er overskud i dit budget og plads til at lægge penge til side til opsparing.
Når du har styr på budgettet, er det en god idé at beslutte dig for, hvor meget du kan spare op om måneden. Beslut dig for et fast beløb og gør opsparingen til en vane. Lav fx en fast overførsel fra din lønkonto til din opsparingskonto, så du er sikker på, at du husker at få sparet op.
Hvis du synes, det er svært at finde plads i din økonomi, til at spare op, så prøv at gennemgå dine variable udgifter og se om der er poster, hvor det er muligt for dig at spare. Start evt. med at sætte et lille beløb af til opsparing om måneden. Lidt er bedre end ingenting.
Se på om du eventuelt ekstraordinært får penge udbetalt, det kan fx være lønstigninger, feriepenge, overarbejdsbetaling eller overskydende skat. I stedet for at lade disse penge indgå i dit daglige forbrug, kan du med fordel reservere pengene til din opsparing.