I dag lancerer Penge- og Pensionspanelet en simpel og enkel elektronisk budgetskabelon, som kan være en hjælp, hvis man vil lægge et budget for privatøkonomien.
Panelets budgetskabelon indeholder relevante fortrykte budgetposter, som sikrer, at man husker at få alt med i budgettet. Og samtidig kan man til- og fravælge budgetposter, alt efter, hvad der er relevant for den enkelte.
Når budgetskabelonen er udfyldt, kan man downloade sit eget budget som en excel-fil. Og der er også mulighed for at printe eller gemme budgettet på ens egen computer.
”Budgetskabelonen er bl.a. relevant at bruge, hvis man skal i banken for at tale om fx boliglån eller billån. I de tilfælde er det en god idé at udfylde et budget inden og tage et print med i banken” siger specialkonsulent Mette Scharling Tollestrup fra Penge- og Pensionspanelets sekretariat.
Prøv Penge- og Pensionspanelets budgetskabelon på www.ppp.dk/budget
Kontaktperson:
Mette Scharling Tollestrup, specialkonsulent i Penge- og Pensionspanelets sekretariat i Finanstilsynet.
Direkte tlf.: 33 55 84 06.