550 skoler deltog i Matematikkens Dag den 14. november 2013. Dagen blev brugt til at blive klogere på privatøkonomi i matematiktimerne. Skolerne brugte filmen Funny Money og de mange opgaver i bogen ”Funny Money - Økonomiens Matematik”. Der var mulighed for at deltage i en konkurrence og 250 skoler fandt ideen sjov.
Penge- og Pensionspanelet har sammen med Danmarks Matematiklærerforening udvalgt de tre bedste opgaver i konkurrencen for ældste trin. Eleverne skulle løse en opgave om budget, opsparing og lån og vælge en dyr ting, de gerne ville købe og komme med gode bud på, hvordan de ville skaffe pengene. Ville de låne eller spare op? Og hvad kunne bedst betale sig for dem? Alle klasserne gik til opgaven med kreativitet og forslag til, hvad der bedst kan betale sig.
- Første præmien gik til Kastrupgårdsskolen, 7.B
- Anden præmien gik til Bagsværd Skole 9.V, X, Y
- Tredje præmien gik til Hellerup Skole, 7. Rød
Se billeder fra præmieoverrækkelsen til 7.b på Kastrupgårdsskolen, som modtog 2500 kr. til klassekassen af Louise Skjødsholm fra Penge- og Pensionspanelets sekretariat.
Bagsværd Skole 9.v, 9.x og 9.y modtog 1500 kr. for deres 2. plads, og Hellerup Skole, 7. rød modtog 1000 kr. for 3. pladsen.
Læs mere om Funny Money filmen og Matematikkens Dag her www.raadtilpenge.dk/FunnyMoney.
Se vinderne af yngste og mellemste trin hos Danmarks Matematiklærerforening her www.dkmat.dk