Ny guide til sygdomsramte danskere, der ønsker at tegne en personforsikring

27.04.2016

Du kan nemlig komme ud for, at forsikringsselskaberne giver dig et afslag, nøjes med at tilbyde dig en begrænset dækning eller kræve en højere forsikringspræmie af dig på grund af din sygdom. Dette gælder også hvis, du har været syg, men er blevet rask.

”Det kan være svært at gennemskue reglerne, og hvad forsikringsselskabet må og ikke må, især hvis du som sygdomsramt i forvejen er presset på den personlige front. Forsikringsselskabet har for eksempel ret til at bede dig om personlige oplysninger for at kunne vurdere, om selskabet løber en risiko ved at forsikre dig, fordi dit helbred er dårligere end den gennemsnitlige danskers. Men på den anden side må selskabet kun indhente de oplysninger, der væsentlige for at kunne lave den vurdering,” siger Morten Holm Steinvig, konsulent i finansielt forbrug i Penge- og Pensionspanelet.

For at hjælpe de berørte danskerne med at handle i deres situation, har Penge- og Pensionspanelet udarbejdet en guide på sitet Rådtilpenge.dk. Guiden forklarer simpelt og letforståeligt, hvad forsikringsselskabet kan kræve af en kunde, men også hvad forsikringsselskabet ikke må kræve, og hvad kundens rettigheder er. Samtidig forklarer guiden, hvilke handlemuligheder man som sygdomsramt har i forskellige situationer, for eksempel hvis forsikringsselskaber giver et afslag.

Find forsikringsguiden til sygdomsramte danskere her