Råd til din livsfase
Ingen anbefalinger.
Anbefalinger til din livssituation
-
Privatøkonomi generelt
-
18
30
Tjek løbende din lønseddel for fejl. Hver anden har fundet fejl på sin lønseddel.
- 18 25 Læg et budget. Det er den sikre vej udenom ubehagelige overraskelser som fx minus på kontoen i slutningen af måneden.
-
18
25
Spar en buffer op til de uforudsete udgifter. Så får du ro i maven. En 50’er om måneden er bedre end ingenting, og kan blive til meget i længden.
-
20
28
Begræns hvor stor en gæld du opbygger. Gæld kommer altid tilbage og bider dig bag i.
-
22
30
Tænk over om en A-kasse er en god ide for dig, før du er færdiguddannet? Ville du kunne leve på kontanthjælp? Forbered dig på, at du kan blive arbejdsløs.
-
23
35
Opsparing til ferien og et feriebudget kan være en god ide, især hvis din økonomi er stram og du fx har børn.
- 26 40 Prøv at opbygge en økonomisk buffer på fx en månedsløn, så du ikke skal dække uforudsete udgifter med en dyr kassekredit.
- 26 35 I takt med at din økonomi vokser, og du skal jonglere med flere udgifter, bør du også lægge et grundigere budget.
- 28 37 Det kan være nødvendigt at prioritere benhårdt i, hvad der er vigtigt for dig, hvis du har en stram økonomi – du kan ikke alt. Måske må du opgive sommerferien et par år, hvis du har købt bolig.
-
38
60
Spar op til konfirmationen og andre store familiefester, så du har råd til den fest, du vil have.
- 55 66 Overvej om du har risiko for at miste dit job og derfor bør sikre dig med en A-kasse? Jobmarkedet er ikke altid interesseret i gråt guld.
- 70 85 Tænk over at give fuldmagt til familiemedlemmer til din privatøkonom. Så kan de lettere hjælpe, når du bliver for svag.
-
18
85
Singleøkonomi er dyrt, hvis du ikke har nogen at dele udgifter med. Opdag hvor i din økonomi du kan spare penge med spareguiden.
-
18
30
-
Børn og teenagere
- 7 17 Spar op af lommepengene eller fritidsjobbet på den sjove måde ved at sætte dig et mål. Du kan fx spare op til en smartphone.
- 12 14 Dine konfirmationspenge er din første formue. Tal med dine forældre om hvad du vil bruge dem til, og sæt en stor del af dem i banken.
- 13 17 Tjener du penge, skal du oplyse det til Skat, lige meget hvor gammel du er.
- 30 53 Tal lommepenge med dine børn, og hjælp dem med at få nogle gode pengevaner fra starten af livet.
-
Familie og børn
- 18 40 Dine guldklumper er ikke billige. Med børn følger samtidig nye udgifter, så tag højde for det i dit budget.
-
23
40
Overvej om du bør spare op, hvis du ønsker at få børn på et tidspunkt. Børn koster i gennemsnit 13.761 kr. i babyudstyr bare i det første år.
-
Parforhold
- 21 30 Få en fast aftale med kæresten om hvordan I styrer jeres økonomi. Det kan I fx gøre med budgetmøder en gang om måneden og et parbudget.
- 18 25 Har du tænkt over hvordan din samlivsform påvirker din økonomi?
- 26 85 Sørg for at I er enige om de juridiske og økonomiske rammer for ægteskabet eller parholdet, hvis I går fra hinanden. Bare for at være på den sikre side.
-
Bolig
- 23 70 Hvordan vil du bo? Dit valg af boligform har også betydning for din privatøkonomi her og nu og mange år frem.
- 58 66 Kan og vil du blive siddende i din nuværende bolig, når du går på pension? Kan du betale ydelsen på lånene? Tænk fremad.
- 67 85 Hvor længe magter du at blive boende i din bolig? Sørg for at du, din økonomi og din bolig er parat, hvis det en dag bliver nødvendigt, at du flytter.
-
23
40
Spar op til udbetalingen, hvis du en dag vil låne til at købe en ejerbolig. Du kan ikke låne til de sidste 5% af boligens købspris.
-
18
22
Spar op til depositum til en lejelejlighed. Udlejeren kan kræve op til 3 måneders husleje.
-
60
70
Overvej om du vil spise mursten som pensionist, og hvordan du kan og vil ”nedspare” i din bolig.
-
25
85
Undersøg løbende om det kan betale sig at lægge dit realkreditlån om til et, der passer bedre til din situation, eller giver dig mulighed for at spare penge.
-
Forsikringer
- 20 25 Sørg for at have en indboforsikring og en ulykkesforsikring. Det koster også penge at lade være med at forsikre sig.
-
24
59
Svarer dine forsikringer til dit behov? Behovet ændrer sig løbende. Tjek dine forsikringer en gang om året. Fx til nytår.
- 22 50 Du bør sikre familiens indkomstbehov gennem fx A-kasse, ulykkesforsikring og tab af erhvervsevne, lønforsikring eller opsparing.
- 33 50 Når du ejer flere og dyrere ting, bør du tjekke løbende, om dine forsikringer passer til dit behov.
- 18 54 Sikr dine børn med en ulykkesforsikring til børn, der fx også dækker tandskader.
- 40 55 Dine børn låner sikkert ofte bilen - tjek i bilforsikringen hvad vilkårene er for det.
-
51
60
Juster din døddækningssum i din livsforsikring, hvis dine børn er begyndt at flytte hjemmefra, og du ikke længere har forsørgerpligt for dem.
- 67 85 Et Falck-abonnement er en god ide for ældre. Det er fx en hjælp til transport til læge. Tegn det mens dit helbred stadig er godt.
- 60 85 Undersøg om din ulykkesforsikring ændrer dækning og vilkår når du kommer op i alderen. Måske skal du have en seniorulykkesforsikring.
-
66
85
Vær sikker på at du er forsikret, når du skal ud og rejse. Tag fx en seniorrejseforsikring og tjek om den dækker når du er fyldt 70 år.
-
Lån og gæld
- 18 24 Vil du låne penge, så husk at der ikke findes en gratis frokost - du skal betale alle pengene plus renter tilbage på et tidspunkt. Se hvad lån koster her.
- 18 24 Pas på overtræk. Styrer du dit dankort eller styrer det dig? Sæt dig et mål hver måned, og brug Lommebudgettet til at overholde dit mål.
- 29 55 Kom af med din gæld. Prioriter den dyreste gæld med den højeste rente først fx forbrugslån før SU-lån.
- 56 66 Sigt mod at have afdraget alt din dyre klatgæld, inden du går på pension.
-
Pension og alderdom
- 26 30 Kom i gang med din pension efter uddannelsen. Den sikrer din levestandard og er også en forsikring mod sygdom og invaliditet.
- 26 40 Går du på nedsat tid, når du får børn, skal du være opmærksom på, at din pensionsopsparing i sidste ende bliver mindre.
- 41 50 Hvis du selv sparer op til pension, kan det i denne alder betale sig at satse pensionsopsparingen ved at tage større risici med fx markedsrenter og aktier.
- 41 50 Hvis du har en arbejdsmarkedspension, så afdrag på din dyre gæld, før du sparer yderligere op til pensionen.
-
41
50
Har du ikke en pensionsopsparing ud over folkepension, skal du i gang nu for at spare tilstrækkeligt op.
-
51
60
Nu skal du sikre din pensionsformue, hvis du selv sparer op - tag lavere risici end tidligere fx med gennemsnitsrenter og sats på obligationer.
- 55 66 Hvis du går på nedsat tid, bør du justere din forventning til, hvad du kan få i udbetaling som pensionist.
- 55 66 Prøv at forestille dig, hvilket liv du gerne vil leve som pensionist? Har du penge nok? Prøv at lægge et budget for dit liv som pensionist.
- 55 66 Måske er det på tide at mødes med en pensionsrådgiver og få overblik over dine pensionsudbetalinger og måske lave rettelser.
-
55
66
Reducer din invaliditetsdækning og spar mere op på pensionen, hvis din indkomst er langt større end dine udgifter.
- 60 66 Begynd at lægge en plan for din nedsparing -hvilke af dine pensionsopsparinger vil du bruge hvornår? Søg eventuelt rådgivning.
-
31
40
Har du en arbejdsmarkedspension eller en privat pensionsopsparing? Hvis svaret er nej, bør du få en, som også indeholder forsikring mod sygdom og invaliditet.
- 70 85 Overvej hvem der skal tage økonomiske beslutninger for dig og stå for det praktiske fremover.
-
Arv og dødsfald
- 50 85 Tag stilling til om, du vil skrive testamente eller sikre din efterladte gennem livsforsikringer eller pensioner.
- 67 85 Tag stilling til din egen begravelse. En begravelse kan snildt koste 20-30.000 kr.
- 75 85 Begynd at dele ud af din arv.
-
Unge, studerende og lærlinge
- 20 26 Få dig et studiejob eller et fritidsjob - det er en god investering. Du får penge og erfaring og lægger et godt fundament for din økonomi.
- 18 21 Bor du hjemme, har du god mulighed for at spare op. Så undgår du også at vende dig til at have mange penge mellem hænderne.
- 18 21 Du får mest ud af din børneopsparing ved at bruge den på en enkelt stor ting, fx kørekort eller indskud til en lejlighed.