Med din gældsplan kan du nemt finde ud af, hvilket lån der er dyrest for dig, og derfor også er smartest for dig at afdrage først. På denne måde bliver du hurtigere gældsfri. Du kan også forsøge at lægge alt din klatgæld sammen til et nyt lån med de lavest mulige låneomkostninger i form af rente og gebyr.
Du kan finde informationen til din gældsplan om gældsbeløb, ÅOP og minimumsafdrag i de dokumenter eller den e-mail du fik tilsendt, da du optog dine lån. Hvis du har gæld i banken, kan du hurtigt finde informationen ved at logge ind på din netbank.
ÅOP er prisen på penge. ÅOP skal indeholde alle renter, gebyrer og administrationsomkostninger. Det er et nøgletal, som bruges til at give et billede af, hvad det koster at låne penge.
Du kan bruge denne plan til forskellige gældstyper fx kassekreditter, kreditkort, forbrugslån. Men du kan ikke bruge den til realkreditlån eller boliglån, som er noget særligt og ikke passer ind her. Hvis der har væres en stiftelsesomkostning på lånet, fx en billån, vil omkostningen være regnet ind i ÅOP, som derfor er højere. Det ÅOP kan du ikke bruge i dette skema.