Står du ofte i denne situation? Du ser et godt tilbud eller en lækker vare i et udstillingsvindue. ”Den må du bare have. NU!” hvisker en lille stemme i dig. Og inden du kan sige ”ovetræk på kontoen” har du bippet Dankortet igennem terminalen og sprængt dit budget til småmønter. Hvis du gerne vil stoppe dig selv næste gang, så prøv disse tre tricks mod impulskøb.
Køl Dankortet af i 24-timer
Når du ser et must have i udstillingsvinduet, som koster over en bestemt grænse på, lad os sige 100 kr. eller 500 kr., så tager du en nedkølingsperiode, inden du flekser Dankortet.
Pausen virker, for når du venter lidt, får din hjerne får tid til at tage den kølige, rationelle beslutning. Når du står i butikken, eller ser en vare på nettet, kører din hjerne i højgear, fordi det lækkert designede elektronik eller de smarte jeans frister din hjernes belønningscenter og får dine fingre til at famle efter Dankortet. Men stop op, tag en dyb indånding og vent til i morgen. Pausen giver dit belønningssystem tid til at falde til ro, og køle din hjerne af, så din hjerne kan tage den fornuftige privatøkonomiske beslutning, som du inderst inde ved er den rigtige. Tjek din budget eller din konto i pausen. Varen er der stadig i morgen, hvis du beslutter dig for at købe alligevel.
24-timersreglen er blot en tommelfingerregel. Du kan vælge det tidsrum, der passer bedst til dig. For nogle er 2-dage, eller en uge, måske en bedre regel, især hvis 24-timer ikke har nogen effekt på det forbrugsmønster, som du gerne vil ændre på. Det kan også være, at du skal vælge en længere tidsperiode, hvis det drejer sig om meget dyre ting – fx et fjernsyn. Hvor mange penge et impulskøb må koste, før 24-timers reglen træder i kraft, må du også selv vurdere. Mærk efter, hvornår det begynder at føles lidt farligt, når du samtidig tænker på hvad du har tilbage i dit budget, eller på din lønkonto.
Vend købet med kæresten, eller din mor
Inden du smider de 100 kr. eller 500 kr. på disken, skal du lige vende beslutningen med en anden person. Det kan fx være din kæreste eller din mor. Måske kan de tale dig fra købet. Når du har en at spille bold op ad, hjælper det dig samtidig med at vende beslutningen i dit hovedet en ekstra gang.
Du kan også prøve at forestille dig, hvad en person som du kender, og som du tror har god styr på sin økonomi, ville gøre i her og nu. Tænk på personen som en rollemodel. Hvordan ville rollemodellen handle? Købe det must have? Tænke sig om en ekstra gang? Huske på sommerferien og gemme pengene til flybilletten i stedet? Når du tænker på rollemodeller, og hvordan de ville handle, får du lettere ved at tage fornuftige valg.
Tænk på et andet must have
Se for dig, hvilket andet must have du må undvære, hvis du bruger penge her og nu. Får du mindre råd til røde bøffer, flybilletten til sommerferien, eller en anden ting, som du værdsætter? Hvis du stopper og tænker dig om, så ved du godt, at pegene skal komme et sted fra. Impulskøb efterlader dig med færre penge til resten af måneden og tærer på din opsparing. Så hvis du aftaler med dig selv, at du så skal vælge noget andet fra, kan det være at de smarte jeans, som koster en halv flybillet til Middelhavet, pludseligt er mindre must have end flybilletten.
Så. Den næste gang du mærker Dankortet brænde i bukselommen, gå hjem og køl af, ring til din mor og tal om det du hellere vil have.