Studerende - 15 gode sparetips

Som studerende kender du sikkert det med at pengene er små, og det kan være svært at få penge til alt det du gerne vil. Her finder du gode sparetips til din privatøkonomi, så der er plads til lidt ekstra i din hverdag.

  1. Læg et budget

    Læg først et budget og find ud af, hvad du har råd til. Brug kun de penge du har og undgå lån.

    Prøv Rådtilpenge.dk's budgetberegner

  2. Giv dine bankkonti et gennemtjek

    Kig forbi Pengepriser.dk eller Basalinlånskonti.dk og se, hvor du finder den billigste bank, der passer dig bedst.

    Sammenlign banker på Pengepriser.dk

  3. Tjek dine forsikringerne igennem

    Prøv forsikringsguiden og se, hvor du finder den bedste pris og forsikringsdækning.

    Sammenlign forsikringer på Forsikringsguiden.dk

  4. Lav en madplan

    Lav en madplan og køb ind én gang om ugen. Du undgår lettest impulskøb, når du samler dine indkøb.

  5. Spar penge på dine dagligvarer

    Tjek reklamer for tilbud, så du sparer penge på dine dagligvarer. Dine forbrugsvaner kan hen over et år sluge så mange penge af dit budget, at beløbet svarer til et nyt fjernsyn eller en rejse. Så hvis du vil spare penge, er dine forbrugsvaner et oplagt sted at starte.

    Kend prisen for dine forbrugsvaner

  6. Se efter studenterrabat

    Mange butikker tilbyder rabatter for studerende med gyldigt studiekort, så det er altid værd at spørge, så du kan spare penge.

    Find de gode studierabatter ved hjælp af oversigten på vores Facebookside På Røven

    Få tips til studierabatter 

  7. Spar penge på din elregning

    Sparenergi.dk (Energistyrelsen) har masser af energi- og sparetips til at hjælpe dig med at reducere omkostningerne.

    Få gode råd til at nedsætte dit energiforbrug på Sparenergi.dk

  8. Spar på transporten

    Brug rabatmuligheder med offentlig transport - eller tag cyklen - det er allerbilligst.

  9. Hæv kontanter i stedet for at bruge kort

    Brug kontanter i stedet for kort - det gør det sværere at bruge så mange penge, fordi du får bedre føling med, hvor meget du bruger.

  10. Overvej at udskifte dit Visa/Dankort med et Debetkort

    Hvis du har svært ved at lade være med at overtrække dit kort, så få dig et debetkort i stedet for (fx Visa Electron kort) - det er et kort, som du ikke kan overtrække.

  11. Undgå impulskøb

    Når du går i butikker, så lad være med at købe noget første gang du ser det. Vent nogle dage og vend kun tilbage til butikken, hvis det virkelig er noget du har brug for.

    Stop dine impulskøb med denne guide

  12. Køb brugt - og sælg det du ikke bruger

    På nettet findes der mange portaler, hvor du kan købe brugte ting. Du kan som regel få en del penge ind, hvis du løbende sælger de ting, som du ikke bruger mere.

  13. Spar op før du køber - og lad være med at låne til dit forbrug

    Før du køber noget, så spørg dig selv, om du virkelig har råd til det. Lad så vidt muligt være med at låne penge til forbrug. Husk at det koster penge at låne. Prøv fx at afsætte et beløb hver måned til opsparing i dit budget.

  14. Se på dine lån og saml dem ét sted

    Hvis du har lån mange steder, så forsøg at samle lånene ét sted - fx i din bank. Det kan som oftest give dig den billigste rente.

  15. Tjek din lønseddel

    Gennemgå din lønseddel hver måned og se om du får det rigtige i løn. Der kan være penge at hente, hvis du fx ikke får den rigtige grundløn, de korrekte tillæg eller hvis der ikke bliver sparet op til pension og ferie. Få gode råd til hvordan du tjekker din lønseddel her.