Unges forbrugslån og opsparing

Penge- og Pensionspanelet har i 2008 gennemført en større spørgeskemaundersøgelse af unge 18-25 åriges forhold til lån og opsparing. Du kan læse mere om undersøgelsen og dens resultater her.

Resume 

Resultaterne fra Penge- og Pensionspanelets spørgeskemaundersøgelse viser, at unge 18-25 årige generelt handler økonomisk fornuftigt. Dette gælder dog ikke alle unge, og hvis målet er at få unge til at handle mere økonomisk fornuftigt, er der plads til forbedringer.

Undersøgelsen viser blandt andet, at de unge kan inddeles i tre grupper, vurderet ud fra deres adfærd og opfattelser, når det drejer sig om forbrugslån og opsparing:

  • de finansielt svageste unge (26 pct.)
  • de finansielt middelstærke unge (31 pct.)
  • de finansielt stærkeste unge (43 pct.)

De finansielt svageste unge er unge, som ind imellem oplever pengenød og relativt ofte køber på kredit. De har samtidig sværest ved at gennemskue finansielle emner, de er mindre interesserede i finansielle spørgsmål, og optager flere forbrugslån end unge generelt. De stærkeste unge oplever sjældnere pengenød og køber stort set aldrig på kredit. Desuden har de en noget større interesse for finansielle spørgsmål og har lettere ved at gennemskue disse. Mellem de to grupper befinder de middelstærke unge sig.

Undersøgelsens resultater giver anledning til anbefalinger og gode råd til de unge fra Penge- og Pensionspanelet. Panelet har blandt andet udarbejdet en budgetberegner, som kan hjælpe de unge til at lægge budget. Du kan læse mere om undersøgelsen, panelets anbefalinger, gode råd og budgetberegneren herunder.

Pressemeddelelse

Læs pressemeddelelsen her

Rapport

Unges forbrugslån og opsparing (pdf)

Bilagsrapporter

Faktaark (pdf)

Grafikrapport (pdf)

Metoderapport (pdf)

Budgetberegner

Prøv panelets budgetberegner målrettet unge

Budgetberegner (xls)

Budgetberegner (xlsx) - OOXML

Råd om lån og opsparing

Læs panelets 10 gode råd om lån og opsparing her

Undersøgelsen er gennemført marts/april 2008