Forsikring – gode råd om forsikringer

Det er vigtigt at være rigtigt forsikret - både dig selv og dit hjem og når du rejser på ferie hjemmefra. På denne side kan du få hjælp til at sikre, at du har de rigtige forsikringer.


FORSIKRING AF DIT HUS

En forsikring af dit hus er ikke det samme som en indboforsikring. Forskellen ligger i, at en husforsikring dækker udvendige skader på huset såsom bygningstilbehør og faste installationer. En husforsikring går ind og dækker dig, hvis der fx opstår brand, oversvømmelse i kælderen eller hvis der sker skader under en storm.

Læs mere om husforsikring


FORSIKRING AF DIN BIL

En forsikring af din bil består af en ansvarsforsikring og en kaskoforsikring. Ansvarsforsikringen er lovpligtig, og dækker den skade, som du forvolder med bilen på andre personer eller deres ejendele. Kaskoforsikringen er derimod frivillige. Kaskoforsikringen dækker skader på din egen bil. Ejer du en dyr bil, bør du nok overveje at tegne en kaskoforsikring.

Læs mere om bilforsikring


FORSIKRING AF DINE TING

En indboforsikring dækker de genstande, som er en del af en privat boligs normale udstyr, fx møbler, telefoner, computere, tøj m.m. En indboforsikring kan bestå af flere forsikringsprodukter fx. ansvar- og rejseforsikringer. Forsikringen dækker også ejendele udenfor hjemmet, fx. din cykle, computer og pung.

Læs mere om indboforsikring


FORSIKRING AF DIG

Skulle du en dag komme ud for et uheld, som resulterer i, at du blive helt eller delvist uarbejdsdygtig, sørger ulykkesforsikringen for, at du er økonomisk dækket ind.

Læs mere om ulykkesforsikring


FORSIKRING AF DIN REJSE

En rejseforsikring er med til, at sikrer din ferie økonomisk, hvis du skulle ende med at komme ud for uheld, sygdom eller røveri. Det er vigtigt, at du har styr på din rejseforsikring, ellers kan det ende med at blive rigtigt dyrt. 

Læs mere om rejseforsikring

 


 

Information om forsikring - dette skal du vide

Alle bør været ordentligt forsikrede. De giver dig en god følelse af tryghed mod de uforudsigelige ulykker, der kan ske i livet. Når du køber en forsikring, spænder du samtidig et økonomisk sikkerhedsnet ud under dig selv, så du ikke falder dybt, hvis uheldet er ude. Du bør som minimum have en forsikring for dine ejendele, mod ulykker, og hvis du skader andre eller deres ejendele.

Ovenfor kan du nemt få et overblik over de forskellige typer forsikringer og de vigtigste egenskaber. Det er en god ide, at du har denne viden i baghovedet, når du skal sammenligne de forskellige produkter.

Er du interesseret i at læse mere om forsikringer, så klik ind på Forsikringsguiden.

Hvordan sammenligner du forsikringer?

Prisen på den samme type forsikring svinger fra selskab til selskab. Prisforskellen kan bunde i flere ting, fx i at selvrisikoen ikke er den samme, at forsikringssummen er forskellig, eller at vilkårene for i hvilke situationer, du kan få udbetalt din forsikring, er forskellig. Derfor bør du altid sammenligne ud fra, hvordan den enkelte forsikring passer til dit behov er, og ikke blot på prisen.

Når du har indhentet tilbud på forsikringer, er det derfor særligt vigtigt, at du læser det, som står med småt.

Du kan læse mere om at skifte af forsikringsselskab på Forbrug.dk.

Hvordan får du et tilbud på forsikringer?

At indhente tilbud, kan gøres på flere forskellige måder. Du kan kontakte et forsikringsselskab, for at få et konkret tilbud på de produkter du ønsker, som måske størstedelen typisk vil gøre. Men da markedet for forsikringer er meget uigennemsigtigt samt vanskelig at navigere rundt i for private forbrugere, kan du med fordel anvende en sammenlignings portal til at indhente tilbud.

Ved brug af en sammenlignings portal, får du dig nemt et overblik over pris og dækninger fra de forskellige selskaber, og derved sikrer du dig, at du får det mest optimale produkt for pengene. 

Forsikringsguiden hjælper dig med at et hurtigt overblik over forsikringsmarkedet. Forsikringsguiden kan du bruge til at sammenligne forsikringsvilkår og priser på forskellige forsikringer. Når du har fundet et par selskaber, som passer til dig, kan du kontakte dem for at få et tilbud på at tegne en forsikring.

Ofte stillede spørgsmål om forsikringer

Forsikring til studerende og unge - er det vigtigt? 

Forsikringer er vigtigt at have for alle, også hvis du studerende og aldrig har haft brug for en, endnu.

Hvis du er hjemmeboende og under 21-år, dækker dine forældres forsikringer. Men hvis du er flyttet hjemmefra, skal du have dine egne. Tænk over følgende:

  • Du bør selvfølgelig undersøge markedet først
  • Du kan se efter studenterforsikringer, som er billigere
  • Du kan få en lavere pris på din indboforsikring, hvis du sætter din selvrisiko op. Hvis du ikke har mange dyre ting, behøver du ikke en lav selvrisiko.

Mange unge og studerende har en stram privatøkonomi. Du kan bruge Rådtilpenge.dk's Lommebudget app, som kan hjælpe dig med at styre dit forbrug og få dine penge til at række længere. 

Hvilken forsikring skal du have, hvis du skader andre eller ødelægger andres ejendom? 

Kommer du til at ødelægge andres ting ved et uheld, eller du er skyld i at en anden person kommer til skade, dækker din ansvarsforsikring de skader, hvis du ikke har handlet uansvarligt. Hvis du har hest, hund eller et motorkøretøj, skal du have en ansvarsforsikring.

Hvis du har en indboforsikring så har du også en ansvarsforsikring - da den pr. lov skal være inkluderet i din pakkeløsning som du har købt gennem dit forsikringsselskab. Med sådan en ansvarsforsikring burde du i de fleste tilfælde være helt rolig økonomisk.

Kan jeg tegne en forsikring, hvis jeg er registreret RKI?

Hvis du er registret i RKI, signalerer du til selskaber, at du udgør en risiko for selskabet. Et forsikringsselskab kan godt afvise dig som kunde, og selskabet kan kræve en højere pris af dig, en selskabet normalt ville, for at tegne en forsikring.

Dog skal forsikringsselskabet tilbyde de lovpligtige forsikringer, fx ansvarsforsikringer for hunde og biler, hvis du ikke allerede har en sådan en hos et andet selskab. Men igen kan selskabet kræve en højere pris, hvis du er registreret i RKI.