Hvis du vil trimme din økonomi eller slanke gæld og kassekredit, er det oplagt at du starter med at kaste et blik på dit dagligvareforbrug. Kunne din indkøbskurv være lettere, når du går hen til kassen i supermarkedet? Det bestemmer du og din pengepung i sidste ende selvfølgelig selv, men hvis du gerne vil spare penge, kunne det være smart at skæve til, hvad andre med din indkomst, familieforhold og livssituation bruger på dagligvarer. Det kan du bruge Rådtilpenge.dk’s test til at finde ud af. Med testen kan du sammenligne din indkøbskurv med din typiske nabo. Dermed kan du med dagligvare quizzen få et fingerpeg om, hvor mange penge, det kan være fornuftigt at øremærke til dagligvarer i dit budget, for forbrugere der statistisk set ligner dig.
Testen er statistisk
Testen fungerer på den måde, at du svarer på 6 hurtige spørgsmål om dig selv, og bliver bedt om at give et bud på, hvad du selv tror, at du bruger på at fylde din indkøbskurv med madvarer og hushold-ningsartikler om måneden. Hvis du ikke allerede har børn, kan du også få svar på, hvor meget udgif-terne til dagligvarer typisk stiger, hvis du får et eller to børn. Du har også mulighed for at overføre den gennemsnitlige udgift til dagligvarer til Rådtilpenge.dk’s budgetskabelon, og bruge det beløb til at gå gang med at få lagt et budget.
Testen bygger på et solidt statistisk grundlag fra Danmarks Statistik og sammenligner dine svar med hvad andre forbrugere med samme indkomst, familiestørrelse, alder etc. har svaret de bruger på at fylde deres indkøbskurv nede i dagligvarebutikken. Quizzen kan vise dig, hvad du som ”type” gennemsnitligt bruger på indkøb i supermarkedet, og ikke hvad du personligt bruger. Derfor kan det godt være, at det beløb du selv mener, du bruger på dagligvarer, ligger godt over eller under det, testen siger, du statistisk bruger.